"Det frie valg - frisættelse eller tyranni?"

Torsdag d. 23. februar 2017 kl. 19-21

Ved adjunkt Jeanette Møller Christensen

Bliver vi lykkeligere af at kunne vælge frit, eller efterlader det senmoderne samfunds mange valgmuligheder os i stedet handlingslammede?

For blot få århundreder siden forklarede mennesket verden ved at pege bagud i tiden mod slægten og dens traditioner og opad mod himlen. I dag har vi som individer flere muligheder og større frihed til at vælge til og fra i alle livets aspekter end nogensinde før. Vi er for alvor sat fri til at definere, hvem vi selv er både kulturelt og religiøst og skaber herigennem selv vores identitet. 

Men hvilke konsekvenser har det, når individet og ikke traditionerne eller religionen er i centrum for vores verden? Og hvilken værdi og betydning tillægger vi de enkelte valg, og hvordan påvirker det vores behov for andres anderkendelse? 

Foredraget vil med udgangspunkt i disse spørgsmål belyse både psykologiske og religiøse perspektiver på valget med løbende inddragelse af Svend Brinkmanns kritik af forbrugersamfundet i bestselleren ’Stå Fast’.

 

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.