Offentligt foredrag: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

3. november kl. 19:00 - 21:00
Indlæser Begivenheder

Via Livestreaming fra Aahus Universitet

Forelæser:  biogeokemikerne Ronnie N. Glud og Bo Barker Jørgensen

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes ‘den hadale zone’ – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Gratis entre

Pladsreservation påkrævet og skal ske via e-mail: jek@skivegym.dk eller tlf: 97522466

Detaljer

Dato:
3. november
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Hjemmeside:
https://ofn.au.dk/sted/436/

Sted

Skive Gymnasium
Egerisvej 180
Skive, Danmark 7800 Danmark
Telefon:
97522466
Hjemmeside:
www.skivegym.dk

Arrangører

Skive Gymnasium
Aarhus Universitet

Der sker…

  1. Girls Day in Science

    30. september
  2. Offentligt foredrag – Rejsen ud i rummet

    6. oktober kl. 19:00 - 21:00
  3. Efterårsferie

    10. oktober kl. 08:00 - 18. oktober kl. 17:00
  4. Offentligt foredrag: Tang

    27. oktober kl. 19:00 - 21:00
  5. Offentligt foredrag: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

    3. november kl. 19:00 - 21:00