Alle STX-elever med særlig interesse for sport kan søge. Vi optager nye Team SG Sport-elever i løbet af efteråret i 1.g. Du behøver ikke at vælge en bestemt studieretning for at blive Team SG Sport-elev, men det er et krav, at du også dyrker sport i din fritid.
Hvis du synes, at Team SG Sport er noget for dig, skal du tilmelde dig via et ansøgningsskema i Lectio, hvor du beskriver, hvilken sport du dyrker, og hvad der motiverer dig. Der er ansøgningsfrist i slutningen af september. Tilmeldingen er bindende. Det er idrætslærerne på Team SG Sport der afgør, hvilke elever der får tilbud om at blive optaget.
Det er gratis at gå på Team SG Sport, men du skal regne med en lille egenbetaling for ekskursioner med træning og oplevelser ud af huset.

Drømmer du om en studenterhue? Så har vi de perfekte rammer til dig og dine nye klassekammerater. Smukke rammer, en hyggelig atmosfære og lærere, der brænder for at dele deres viden og passion med dig. Her gør vi os umage, i alt hvad vi gør – og sørger altid for, ingen føler sig alene. Vi tror på, det er lysten, der gør forskellen.