Eksamen

Eksamen på Skive Gymnasium

(Regler for eksamen er også gældende for terminsprøver)

Her kan du finde informationer om, hvordan man skal gå til eksamen, og hvad man må og ikke må.

Når eksamensplanen er offentliggjort, kan den ses i Lectio, hvor prøverne vil ligge i det normale skema.
Bemærk, at der kan forekomme ændringer i eksamensperioden, og at der derfor regelmæssigt skal tjekkes i Lectio for disse – altid mindst to dage før en prøve.

Undlad derfor være at bestille rejser eller lignende i eksamensperioden!!

Husk ligeledes, at møde i god tid før prøverne og at vise hensyn ved ikke at støje i de områder, hvor der er eksamen.

Lovgrundlaget for eksamen, er beskrevet i “Eksamensbekendtgørelsen” som findes her.
 
Nedenstående er gældende for både eksamen og årsprøver!

Antal prøver

• En studentereksamen omfatter for hver elev i de nuværende 3.g-klasser 9 eksaminer inklusiv studieretningsprojekt + AT eksamen
• STX-elever skal have aflagt minimum 3 skriftlige og 3 mundtlige prøver efter 3.g
• HF-elever aflægger prøve i alle fag undtagen idræt på c-niveau.

Mødetid

• Du skal altid møde i god tid, og senest 15 minutter før prøvens start. Dette gælder såvel mundtlige som skriftlige prøver
• Det er kun, når du venter på at få en karakter eller venter på at skulle ind til forberedelse, at du må opholde dig ved undervisningslokalerne. Ellers skal du opholde dig i kantinen eller fællesområderne
• Af hensyn til eksaminanderne skal der være ro ved undervisningslokalerne i hele eksamensperioden
• Ved 24 timers forberedelse foregår eksamenstrækningen i Lille Sal, på kontoret eller andet lokale enten kl. 8.00 eller 12.00. Tjek skærmene ved indgangen. Bemærk, at der kan forekomme trækninger på søndage og helligdage.

For sent fremmøde

• § 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven

Prøveplanen

• Ændringer i prøveplanen kan forekomme og ajourføres løbende i Lectio – varslingsfristen er 2 dage
Lad derfor være med at bestille rejser eller lignende i eksamensperioden!!
• Man har pligt til at orientere sig i Lectio med hensyn til ændringer
• I forbindelse med gruppeeksaminer aftales prøvens starttidspunkt med faglæreren. Tidspunkterne er derfor ikke på forhånd anført i prøveplanen
• Lokaler og mødetidspunkter (undtagen for gruppeksamen) er anført i den individuelle prøveplan i Lectio
• Check, at du har dine prøver i Lectio, spørg i administrationen, hvis du er i tvivl
• Prøverne er offentlige

Ro & orden

• Ved de mundtlige prøver må kun den elev, der skal til at trække et spørgsmål, og den elev, der venter på en karakter, opholde sig på gangen ved eksamenslokalerne.
• Øvrige elever og eventuelt forældre og andre interesserede er velkomne til at opholde sig i fællesområderne eller kantinen

Eksamensgrundlaget

• Findes i undervisningsbeskrivelserne til de enkelte fag på Lectio
• Det er vigtigt, at I altid taler med jeres faglærer om, hvad eksamensgrundlaget er

Hjælpemidler

• Som hovedregel er alle hjælpemidler (undtagen kommunikation med omverdenen, herunder internet) tilladt ved forberedelsen og prøverne. Afvigelser fremgår af fagenes læreplaner
• Du skal selv have alt med – både til skriftlige og mundtlige prøver. Bøger, noter, gamle opgaver etc.
• Spørg din faglærer, hvis du er i tvivl

Prøvestart og varighed

• § 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende
• Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. I en eventuel forberedelsestid er indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse
• Husk at aflevere og slukke jeres mobiltelefon til eksaminator inden eksamen begynder

Ved sygdom

• Giv hurtigt besked til skolen
• Fremskaf lægeattest samme dag (du betaler selv)
• Tilmelding til sygeeksamen og sygeårsprøve skal ske til kontoret senest fredag  d. 23. juni 2017
• Sygeeksamen afholdes i perioden 1. 15. august til 15. september  2017

Snyd

• Medfører bortvisning. Det gælder ved ALLE prøver
• § 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve

Klage

• Kontakt rektor eller vicerektor med det samme
• Du skal indgive en eventuel klage senest 2 uger efter prøven.  Klagen kan (jævnfør § 48) vedrøre:

  • Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens formål og krav
  • Prøveforløbet
  • Bedømmelsen

En klage kan resultere i en lavere karakter