På Skive Gymnasium tilbyder vi to uddannelser. Du kan vælge mellem den 3-årige STX-uddannelse, den 2-årige HF-uddannelse.

Du kan læse mere om, hvordan du søger optagelse på STX og HF i sidemenuen til venstre. 

Som elev på Skive Gymnasium har du mulighed for at supplere din uddannelse med forskellige talenttilbud. Disse kan du læse mere om, hvis du klikker på talenttilbud i sidemenuen.

Drømmer du om en studenterhue? Så har vi de perfekte rammer til dig og dine nye klassekammerater. Smukke rammer, en hyggelig atmosfære og lærere, der brænder for at dele deres viden og passion med dig. Her gør vi os umage, i alt hvad vi gør – og sørger altid for, ingen føler sig alene. Vi tror på, det er lysten, der gør forskellen. Det har vores studenter lavet en film om. Se denne ved at trykke her.

STX

En studentereksamen (STX) er en målrettet vej til en videregående uddannelse. STX giver nemlig adgang til alle videregående uddannelser. At tage en STX- studentereksamen er en boglig uddannelse. Som elev vælger du at gå her, fordi du kan lide at gå i skole. Uddannelsen tager 3 år, og den er studieforberedende og alment dannende. Derfor skal du have en række obligatoriske fag, en række valgfag og nogle studieretningsfag. På Skive Gymnasium får du mulighed for at blive voksen, iderig, tænkende og demokratisk. Vi vil nemlig gerne, at du skal stå solidt i verden og turde træffe valg. Her vil du blive udfordret på dine meninger og mødt med tillid.

Via menuen herunder kan du gå direkte til de enkelte studieretninger.

HF

En HF-eksamen er den rigtige vej for dig, der gerne vil have en gymnasial ungdomsuddannelse med vægt på praksis. HF giver adgang til de korte og de mellemlange uddannelser.

En HF-uddannelse tager 2 år, og du får en unik mulighed for afklaring omkring din fortsatte uddannelsesvej gennem projekter og praktikforløb. HF er både målrettet professionsuddannelserne og alment dannende. Det betyder, at du hurtigere kommer igennem din ungdomsuddannelse med masser af målrettet karrierevejledning undervejs. Samtidig får du flyvehøjde og indsigt, som du kun kan få fra en alment dannende ungdomsuddannelse.

Klik på knappen for at gå til HF-siden, for mere detaljerede oplysninger – eller gå direkte de enkelte fagpakker.

Talenttilbud

Skive Gymnasium tilbyder en række talenttilbud indenfor forskellige områder. Tilbudene er rettet mod særligt motiverede elever.

Læs mere om de enkelte talenttilbud herunder:

Optagelse

Følg os

#skivegymnasium