Hvordan ansøger jeg om at komme på STX?

Du ansøger om optagelse på www.optagelse.dk senest d. 1. marts 2024. Her skal du angive:

  1. STX på Skive Gymnasium & HF
  2. Andet fremmedsprog (tysk, spansk eller fransk)
  3. Kunstnerisk fag (mediefag, musik eller billedkunst). Hvis du regner med at vælge den musiske studieretning, skal du vælge musik som kunstnerisk fag.

Du afgiver først dit valg om studieretning samt dit endelige valg af 2. fremmedsprog i løbet af grundforløbet.

Optagelseskrav på STX

For at have retskrav på optagelse på STX efter 9. klasse skal du:

  • være vurderet uddannelsesparat til STX ved slutningen af 9. kl. og bekræfte dit faglige standpunkt til eksamen
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fr. sprog i 5.-9. kl.
  • have søgt om optagelse senest d. 1. marts det år, du ønsker at starte uddannelsen
  • Hvis du er vurderet ikke uddannelsesparat, men opfylder de øvrige adgangskrav, har du krav på at blive optaget, hvis du får et karaktergennemsnit på mindst 6,0 ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9 klasse.

Hvis du opnår retskrav efter 9. kl. gælder dette i op til to år.

Hvis du ikke opfylder disse krav, skal du til en optagelsesprøve

Hvis du ikke har retskrav på optagelse efter 9. kl. kan du bruge 10. kl. til at få dette.

For at have retskrav på STX efter 10. kl. skal du:

  • være vurderet uddannelsesparat til STX ved slutningen af 10. kl. og bekræfte dit faglige standpunkt til eksamen
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fr. sprog i 5.-9. kl.
  • have søgt om optagelse senest d. 1. marts det år, du ønsker at starte uddannelsen
  • have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter aflægge enten 9.-klassesprøver eller 10.-klassesprøver i alle tre fag.
  • Hvis du er vurderet ikke uddannelsesparat, men opfylder de øvrige adgangskrav, har du krav på at blive optaget, hvis du får et karaktergennemsnit på mindst 6,0 ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9 klasse. Hvis du fortsætter i 10. klasse, indgår dine eksamenskarakterer fra 10. klasse i ovenstående beregning, hvis de trækker dit gennemsnit op.

Hvis du opnår retskrav efter 10. kl., gælder dette i et år.

Hvis du ikke opfylder disse krav, skal du til en optagelsesprøve

Optagelse på STX hvis du ikke har retskrav på optagelse

  • Hvis du har været væk fra skolen i mere end 2 år efter 9 kl. eller mere end 1 år efter 10. kl. og ønsker at starte på STX, skal du til en optagelsesprøve

De lovbundne prøver

De lovbundne prøver består af: dansk (mdt. & skr.), Matematik (skr.), Engelsk (mdt.), Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi (mdt.)

Besked om optagelse

  • Senest 1. maj 2024 modtager du et brev i E-Boks om, at vi har reserveret en plads til dig. Dette betyder, at du er optaget på Skive Gymnasium & HF, hvis du opfylder adgangskravene
  • Du får endelig besked om optagelse senest i uge 26
  • Hvis du til de afsluttende prøver får under 3,0 i karaktergennemsnit, skal du ind til en vejledende samtale på skolen

Yderligere information

Uddannelsesguiden (https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser)

Undervisningsministeriets hjemmeside (https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/adgang-og-optagelse)

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte skolen for yderligere information:

Tlf. nr: 97522466 eller Lotte Berg (lbe@skivegym.dk)